Ragnarock teatergruppe

Skab en musikteaterforestilling sammen med andre og deltag i arrangementer, rejser og international samarbejde

Se om dine venner allerede er tilmeldt...

Mere information

HOLDET ER FYLDT OP, MEN DU KAN SKRIVE DIG PÅ VENTELISTE OG VI KONTAKTER DIG, NÅR DER ER EN LEDIG PLADS

Ungfredensborgs musikteaterhold – Ragnarock – begynder i år sæsonen mandag 4. september.

Ragnarock er en musikteatergruppe for unge der har lyst til at prøve kræfter af på en scene. Vi arbejder uden manuskript, så vores stykker er skrevet af de unge. Ragnarock er for dig der har lyst til at være en del af en gruppe. En gruppe der, ud over masser af sociale arrangementer, udfordrer dig i at stå på en scene og bruge din fantasi kreativt, til sammen med de andre deltagere, at være med til at skabe en forestilling. 

Vi arbejder med teaterteknikker og udtryksformer ved hjælp af krop og stemme. Via improvisationer og andre øvelser danner vi karakterer og scener, som til sidst stykkes sammen til en forestilling, hvor sang, musik og dans også spiller en vigtig rolle. 
Vi kommer til at arbejde meget med fysisk teater, sang og musik. Vi prøver så vidt muligt at benytte os af deltagernes talenter, hvad enten de er dansere, akrobater eller boksere. 
Vi mødes hver mandag og torsdag kl. 18.30 til 21.30 på Baunebjergscenen på Humlebæk skole - udskolingen. (Den skole, der tidligere hed Baunebjergskolen.) 

Der er ingen forudsætninger for at være med. Du er lige velkommen hvad enten du har stået på en scene før eller ej. Vi vil gøre hvad vi kan, så niveauet passer til dine behov. 
Der vil i årets løb være weekendture, bl.a. til Sverige, så vi i slutningen af året har en forestilling, som vi kan vise for publikum. 
Vi har desuden et stort internationalt samarbejde. Der vil være rig mulighed for at komme ud og rejse med gruppen, hvis man engagerer sig og brænder for det. Vi arbejder ofte med andre unge i teatergrupper i andre lande. Vi giver de unge mulighed for at opleve nye kulturer og mennesker på en anden måde end man oplever det som turist på charterrejse. 
De fleste mødedage er der mulighed for et lift fra Humlebæk station til Baunebjergscenen. 

Første mødegang: Mandag d. 4. september 2017 
Det er gratis at gå til undervisningen på ungdomsholdet, men der er deltagerbetaling for weekendture, teaterture og rejser til udlandet.

Tilmeld dig nu
Praktiske oplysninger
Lærer Joachim Clausen, Alexander Kloch,
Ledige pladser Der er 5 ledige pladser på holdet
Pris Det er gratis at deltage
Andre hold på faget